Gå til indholdet

Udled nødvendige komponenter fra to produktvisninger

En projektoversigt og en detaljeside viser, hvilke dele der kan deles, og hvor forskellige opgaver kræver egne løsninger.

Julia Hoffmann2 min. læsetid
Skuffe med kort til grænsefladeelementer, blåt lagsymbol og en fane med værktøjssymboler.

Et designsystem bliver lettere at bruge, når det første omfang udspringer af reelle grænsefladeopgaver. Start derfor med visninger, som produktet faktisk har brug for. En lang liste over mulige komponenter siger ikke meget om, hvilke varianter dit team skal bruge.

Beskriv to visninger med deres opgaver

En fiktiv kundeportal bruges som gennemarbejdet eksempel. I projektoversigten skal kunder kunne genkende og åbne et projekt. I detaljevisningen skal de kunne læse dets status og hente godkendte dokumenter. Begge visninger hører til samme produkt, men løser forskellige opgaver.

Notér formål, indhold og mulige tilstande for hvert synligt element. En lignende ramme er ikke nok som begrundelse for en fælles komponent. Det er også vigtigt, om betydning og adfærd stemmer overens.

Beslut fælles grundlag og egne sammensætninger

Element

Brug i visningerne

Beslutning for det første omfang

Statusvisning

Samme projektstatus i oversigt og detalje

Fælles komponent med samme statusbegreber

Handlingsmenu

Projekthandlinger i oversigten, dokumenthandlinger i detaljen

Fælles menugrundlag; punkter og rettigheder fastlægges for hvert forløb

Projektkort

Åbner detaljevisningen

Egen sammensætning til projektnavigation

Filrække

Navngiver et dokument og tilbyder download

Egen sammensætning til dokumentopgaven

Projektkort og filrække kan dele små grundelementer. De behøver derfor ikke blive til samme store komponent. En undtagelse giver mening, hvis en fælles variant gør den konkrete opgave unødigt uklar.

Udfyld en konkret post i biblioteket

For statusvisningen fastlægger eksemplet: brug i begge projektvisninger; statusord fra projektdata; farve kun som supplerende visning; ingen egen klikhandling. Åbne punkter er de nødvendige statusværdier og håndtering af lange oversættelser. Disse beslutninger skal afklares før implementering frem for at forsvinde bag vilkårlige eksempelværdier.

Carbon beskriver komponenter som designede og programmerede løsninger til konkrete grænsefladeopgaver. Brug også dette perspektiv ved udvælgelsen: Dokumentér formål, varianter og grænser for en komponent samlet. Et eksisterende navn i et bibliotek er ikke nok som brugsregel.

Kontrollér det første omfang i begge visninger

Indsæt først de valgte komponenter i begge udkast. Kontrollér typisk indhold og lange oversættelser; ved interaktive dele også tastaturbetjening og tilstandsskift. Notér den anvendte version, og hvilke forskelle der bevidst bevares. Eksemplet giver et arbejdsgrundlag, ikke et allerede implementeret bibliotek. Næste skridt er et overskueligt udvalg med afklarede åbne punkter, som teamet derefter kan implementere og kontrollere.

Kilder

Skrevet af

  • Julia HoffmannRedaktør for design og UXJulia Hoffmann har ansvaret for det redaktionelle indhold om design og brugeroplevelse hos ASES. Hendes artikler handler om brugen af websites og applikationer, design af brugergrænseflader og digital tilgængelighed.

Følg ASES

Læs videre

Alle artikler

Dit projekt med ASES

Beskriv dit projekt for os. Vi vender tilbage med en første vurdering.